Forsamlingen valgte Kurt Jensen som dirigent.
Kurt Jensen indledte årsmødet med at konstaterer, at årsmødet var korrekt indvarslet. Herefter bad han om forsamlingens godkendelse til en ændring til dagsorden, således at punkt 9 Forslag til vedtægtsændringer behandles umiddelbart efter formandens årsberetning. Dette blev godkendt.
Pkt. 2. Årsberetning for 2010/11
Preben Hanghøj aflagde beretning for 2010/11:
Umiddelbart efter afslutningen på sidste årsmøde i Gyttegaard Golfklub, holdt den nye bestyrelse et konstitueringsmøde, og bestyrelsesmedlemmer blev præsenteret for forsamlingen.
Noget af debatten efter sidste års formandsberetning drejede sig bl.a. om et tættere samarbejde med Sen/Vet i vest, især omkring afholdelse af årsmøder. Dette har begge bestyrelser taget til sig; så i dag, efter vores årsmøde, vil Sen/Vet afvikle deres årsmøde. Jeg vil derfor gerne byde velkommen til bestyrelsen for Sen/Vet med fmd. John Schiøler Andersen i spidsen.
Der har i løbet af året være afholdt 3 koordinerende fællesmøder for de 3 bestyrelser. Disse fællesmøder viser, at der foregår et tæt og konstruktivt samarbejde i Regionsgolf Danmark.
Desuden har vi, i vores eget regi, afholdt 3 bestyrelsesmøder, som primært har omhandlet ABCD turneringen i Vest.
Desværre måtte bestyrelserne i Regionsgolf Danmark medio december tage stilling til, om Fleksmedlemmer kunne deltage i vores turnering. Vi valgte, at det kunne de ikke, idet det ville betyde, at disse medlemmer skulle betale greenfee, hvilket ikke stemmer overens med turneringen som helhed.
Med denne beslutning tog jeg også ansvaret for ikke at indkalde til et ekstraordinært årsmøde, idet jeg vurderede, at dette først kunne finde sted i løbet af januar. Tilmeldingerne var sluttet den 1. dec. og klubberne og klubkoordinatorerne var i gang med at danne holdene til den kommende turnering. Jeg vil under pkt. 9 i dagsordenen, på bestyrelsens vegne, fremsætte et ændringsforslag til pkt. 7.
Kombinationen af klub og selskab i forening, har betydet, at vi i slutspillet har haft 2 tilfælde hvor manageren forlangte greenfee fra gæstespillerne i turneringen. Forholdet er det, at klubberne skal svare greenfee til selskabet af fremmede spillere. Det tog nogen tid at overbevise de stakkels managere, at det kunne vi under ingen omstændigheder acceptere. Jeg forklarede, at fastholdt man dette princip, var det ensbetydende med, at klubben ikke kunne deltage i turneringen. Det fremgår i øvrigt meget tydeligt af turneringsbetingelserne.
Det er andet år vi bruger den nye hjemmeside, og det er nu, at vi for første gang har kunnet få et overblik over udviklingen, idet de 3 afdelinger har været med i statistikken i perioden 1/1 – 30/8 for hhv 2010 og 2011.
Fra perioden 2010 til 2011 har der været ca. 63.000 besøg på hjemmesiden – dvs en stigning på ca. 4.500 besøg. Antal sidevisninger har været over 390.000 - en stigning på næsten 20.000 sidevisninger. I samme periode har vi skiftet navn til Regionsgolf Danmark, og det kan ses i statistikken, at navnet allerede nu er slået godt igennem, da næsten 50 % af besøgende bruge søgeord ”regionsgolf” på den ene eller den anden måde.
Det er også første gang vi har et sponsorlink på hjemmesiden, og i perioden 6/3-11 – 30/8-11 har der været 211 hændelser, hvor linket til GolfExperten er blevet aktiveret – dvs. mere end 1 pr. dag.
Der er kommet mange positive tilbagemeldinger fra brugerne, og klubkoordinatorerne og kaptajner har kunnet trække på webmaster Jill Hanghøj for råd og vejledning i brugen af hjemmesiden (f.eks. har mail korrespondancen været over 1000).
Webudvalget har holdt 2 møder og på det sidste møde, den 31. august, har webudvalget vedtaget de forbedringer, der skal arbejdes med i den kommende tid som optakt til næste sæson. Forbedringer der altid er til gavn for brugerne.
På sponsorsiden oplyste Preben Hanghøj at sponsorudvalget er nedlagt, og at sponsorarbejdet varetages af formandsgruppen med Knud Højgaard fra Sen/Vet vest som tovholder. Den eneste sponsor Regionsgolf Danmark har p.t. er GolfExperten, som sølvsponsor, og som er forhandlet hjem af Jill Hanghøj i jan 2011. Jill har været primusmotor omkring udarbejdelse af sponsormateriale som erstatning for sponsorbrochuren – der er link på hjemmesiden til dette, og der er udformet en standard for hhv. hovedsponsoraftale og øvrige sponsoraftalerne
Det har vist sig meget vanskeligt at få yderligere sponsorer, hvorfor det nu er besluttet, at indgå et samarbejde med en konsulent, som skal være os behjælpelig med at få fat i nye sponsorer. Sølvsponsoraterne er netop, på anbefaling, af vores sponsorkonsulent, nedsat fra 25.000 til kr.15.000.
Regionsgolf Danmark har gennem længere tid arbejdet ihærdigt på at få en aftale i stand med en hovedsponsor. Dette har nu båret frugt, ved at GolfExperten har indgået en 3-årig sponsoraftale med opstart den 1. januar 2012.
I sæson 2011 har GolfExperten A/S, der blev stiftet i 1993 af Kim Johansen, været vores sølvsponsor, og dette samarbejde har banet vejen til denne nye hovedsponsoraftale. I forvejen er Golfexperten sponsor på Eccoturen, som er en eliteturnering, og med det nye sponsorat støttes der nu op omkring breddegolfen, idet Regionsgolf Danmark rummer uden sammenligning landets største turneringer for klubgolfere, både hvad angår deltagende klubber, deltagende hold/spillere samt afviklede kampe gennem sæsonen.
Arbejdet er også sat i gang mht. en ændret layout af hjemmesiden, med henblik på profilering af GolfExperten samt sølvsponsorerne.
På PR siden var der som optakt til sæsonen 2011 udsendt en pressemeddelelse, som flere lokale dagblade bragte i tiden derefter. Ligeledes har mange klubber vist meddelelsen på deres hjemmesider.
Der er indgået en aftale med GolfBladet om 3 artikler i 2012, og vi skal forsyne GolfBladet med fotos.
Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde. Alt foregår som bekendt på frivillig basis. På trods af, at vi i stor udstrækning anvender it/hjemmeside m.m., må jeg indrømme, at tidsforbruget her, har overrasket mig. Alene det, at mail-korrespondancen har været på ca. 1000 mails, som for størstedelen skal besvares, siger noget om den tid, der skal anvendes.
Debat og bemærkninger:
Der blev rejst spørgsmål om turneringen skulle skifte navn, hvor der nu er kommet en hovesponsor. Preben Hanghøj svarede, at netop det spørgsmål var de 3 afdelinger i Regionsgolf Danmark meget afklaret om, at der ikke skulle ske en navneændring, men at der selvfølgelig skal være en profilering af hovedsponsor på hjemmesiden. Regionsgolf Danmark er nu så indarbejdet at det skal der holdes fast på.
Pkt. 9. Forslag til vedtægter
Det var bestyrelsen der ønskede at få vedtaget nogle ændringer til vedtægter. Preben Hanghøj indledte med at orientere om, at det har været første år med vedtægter, og at der var 2 områder bestyrelsen ønskede at få behandlet.
Svend Schrøder, Himmerland ønsker at forslag udsendes forud for årsmødet, så man har mulighed for at forholde sig til indholdet. Dette var der bred enighed om.
Dirigent foreslog at der blev tilført en tilføjelse til vedtægternes §7, således at det fremgår at ændringsforslag udsendes 14 dage før årsmødets afholdelse. Dette blev vedtaget.
Ny §7 stk. 3: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer sendes til medlemsklubberne senest 14 dage før årsmødet.
Vedtægterne var omdelt, og bestyrelses ændringsforslag var markerede.
Forslag 1: Ændring i formulering af §2 Stk. 3
Holdturneringen spilles efter turneringsbetingelserne vedtaget på årsmødet.
Ny tekst: Disse udformes af bestyrelsen i samarbejde med golfklubberne øst for Storebælt repræsenteret ved bestyrelsen for Regionsgolf Øst ABCD.
Den nye tekst blev vedtaget ved håndsoprækning
Forslag 2: Ændring i formulering af §5 stk. 5 Pkt. 5
Forelæggelse af ændringer til turneringsbetingelserne til godkendelse (der bortses fra
dato- og navneændringer)
Ny tekst: Forelæggelse af ændringer i turneringsbetingelserne foretaget siden sidste årsmøde.
Den nye tekst blev vedtaget ved håndsoprækning
Forslag 3: Ændring i formulering Af §5 stk. 5 pkt. 8
Bestyrelsen ønskede at bestyrelsen fremover kun skal bestå af max. 4 medlemmer i stedet for de
nuværende max. 5 medlemmer.
Forslaget gav anledning til en del diskussion. Ved bibeholdelse af nuværende tekst vil bestyrelsen kunne udvide bestyrelsen til 5, hvis der er behov. En bestyrelse på 4 personer, hvor formanden har 2 stemmer ved stemmelighed i bestyrelsen kan give interessekonflikt, hvorfor nuværende ønskes bibeholdt.
Forslaget blev ikke godkendt – fastholdelse af nuværende tekst.
Pkt. 3 Turneringsberetning 2011
Steen Ogstrup aflagde beretning for de indledende runder.
Til turneringen 2011 har vi tilmeldt 100 klubber med 313 hold. Desværre har 10 måtte melde fra af forskellige årsager. Det er dog trods alt en forbedring fra 2010, hvor 17 meldte fra.
Det store antal klubber og hold som har deltaget i dette års turnering er absolut det højeste siden turneringens start for ca. 40 år siden. Holdene fordeler sig således med 62 i A-rækken, 93 i B-rækken, 91 i C-rækken samt 67 i D-rækken. I alt har der været afvikler ca. 1550 matcher med ca. 1900 spillere.
Sammen med de 2 øvrige afdelinger er Regionsgolf Danmark absolut Danmarks største holdturnering for klubgolfere. Det er turneringsledelsens helt klare opfattelse, at matcherne er foregået i en god og sportslig ånd. Vi har kun modtaget og behandlet 1 protest. Afgørelsen blev modtaget på en meget positiv måde af det tabende hold, med ”et tak for i år vi glæder os til næste sæson”. Desværre har vi for første gang været ude for, at en kamp i de indledende runder måtte afgøres ved lodtrækning. Dette har vi taget hånd om, ved at ændre pointberegningen, som Preben redegjorde for i sin formandsberetning.
Alt bestyrelsesarbejde er som bekendt på frivillig basis, og det betyder meget at resultatindtastnings frister overholdes, således at hjemmesiden altid er opdateret. Derved undgås at manglende resultat medføre tab på 11-0.
Preben Hanghøj aflagde beretning om slutspillet.
Under afvikling af slutspillet skal kampene spilles på neutrale baner, og tidligere har disse først kunne udarbejdes efter de indledende runder er afsluttet. Dette har tidligere givet anledning til udfordringer, idet flere og flere klubber benytter sig af tidsbestilling. Med den nye hjemmeside har vi nu mulighed for at planlægge slutspilskampene allerede i forbindelse med planlægningsfasen for hele turneringen, således at datoerne kan offentliggøres i løbet af februar måned. Det har bevirket, at vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra klubberne, og det er blevet væsentlige nemmere at få klubbernes tilsagn om at stille bane til rådighed.
Efter nogle intense uger med slutspilskampene var vi klar til regionsfinalerne den 18. september, der blev afviklet på Jammerbugtens Golfklubs bane. hvor 48 golfere dystede i de 4 rækker om at gå videre til landsfinalerne. Resultaterne blev:
A-rækken: Løgstør vandt over Varde
B-rækken: Silkeborg vandt over Nordvestjysk
C-rækken: Mariager Fjord vandt over Barløseborg
D-rækken: Faaborg vandt over Hjørring
En stor tak til Klavs Krogh og Jammerbugten for værtskabet og en rigtig god dag.
Ugen efter, den 25. september, blev landsfinalerne afviklet på Kolding Golf Clubs bane. I år har vest haft vind i sejlerne, idet vi kom hjem som mestre i 3 rækker. Landsmestrene blev:
A-rækken: Løgstør vandt over Hjortespring
B-rækken: Silkeborg vandt over Trelleborg
C-rækken: Sorø vandt over Mariager Fjord
D-rækken: Faaborg vandt over Værebro
Også en stor tak til Kolding Golf Club for værtskabet.
Noget jeg gerne vil fremhæve er, at under slutspilsrunderne er der mange spillere der tager ud og prøvespille banerne, og som det fremgår af vores turneringsbetingelser er prøvespil for egen regning. Dette medfører greenfee indtægter til de klubber, der stiller bane til rådighed til slutspil.
Pkt. 4 Fastlæggelse af klub til årsmødet 2013 og fastlæggelse af bane til regionsfinalen 2013
Årsmødet 2013 afvikles i Hedensted Golf Klub, og Stensballegaard Golfklub har givet tilsagn om afvikling af regionsfinalen 2013. Endvidere er der indhentet tilsagn om at landsfinalerne i 2013 i ABCD rækkerne afvikles i Lyngbygaard Golf Club.
Formanden oplyste at årsmødet 2012 afholdes i Herning Golf Klub den 6. oktober og at Vest ABCD regionsfinalerne afvikles i Hammel Golf Klub. Landsfinalen afvikles på Sjælland.
Pkt. 5 Forelæggelse af regnskab til godkendelse
Jill Hanghøj fremlagde regnskab, som blev godkendt.
Pkt. 6 Forelæggelse af budget for 2011/12 til godkendelse
Jill Hanghøj fremlagde budget for 2011/12, som blev godkendt.
Pkt. 7 Forelæggelse af ændringer i turneringsbetingelserne foretaget siden sidste årsmøde.
De reviderede turneringsbetingelser var blevet omddelt, og Preben Hanghøj gennemgik ændringerne.
PH nævnte at der i forbindelse med planlægning af de indledende runder er 4 vigtige kriterier matchlederne skal tage højde for i planlægningsfasen:
· Max. kørselsafstand på ca. 65 km. fra klub til klub
· Klubberne skal have minimum 1 ny klub som modstander hvert år
· Klubberne kan max. have 2 hjemmekampe pr. kampdato
· Det tiltræbes at klubber i 3-holds puljer komme i 4-holds puljer det følgende år
Diverse ytringer – bl.a. problem vedr. slutspilsrunder hvor værtsklub har glemt at reservere tid til matchen. Jill Hanghøj orienterede om mail udsendt til alle værtsklubber i februar måned, med information om, at slutspilsplanen var på hjemmesiden, herunder datoer og starttidspunkt i forhold til reservation af tider.
Ønske fra deltager om at der tages hensyn til klubber som kun råder over 9 huller – begrænsning til 1 hold pr. kampdag.
Pkt. 8. Valg til bestyrelse, suppleant, revisor og revisor suppleant
Bestyrelsesmedlemmer: Preben Hanghøj og Peder Jørgensen å valg – ønsker genvalg – begge genvalgt
Bestyrelsesmedlem Jens Lassen udtræder af bestyrelsen af personlige årsager
Suppleant: Kirsten Nyehuus ønsker ikke genvalg – nyvalg Henning Larsen, Langesø
Revisor: genvalg af Vagn Holm
Revisorsuppleant: nyvalg John Mandrup, Sebber Kloster
Pkt. 10 Indkomne forslag
Fra Randers er der modtaget følgende forslag:
”At der mellem de deltagende klubber i de indledende runder ikke er større afstande end 70 km. Begrundelse er at mange af vore spillere i denne gruppe er på arbejdsmarket.”
Preben Hanghøj har efterfølgende været i dialog med Randers og givet dem følgende tilbagemelding:
Som tidligere omtalt er der 4 kriterier, som matchlederne skal forholde sig til, bl.a. at det tilstræbes, at der er max. 65 km fra klub til klub. Det kan kun være afstand fra klub til klub der arbejdes efter. Der kan ikke tages hensyn til evt. afstande mellem hjem eller arbejdsplads.
11. Eventuelt
Fra Nordvestjysk blev der nævnt at der var et tilfælde, hvor de kun havde én modstander. PH orienterede at det kunne opstå, i de situationer, hvor der er en afmelding i en 3-holds pulje. Nordvestjysk kunne dog være rimelig sikker på at holdet vil komme i en 4-holds pulje i 2012.
Jill Hanghøj nævnt at der vil blive udsendt en pressemeddelelse vedr. den nye hovedsponsoraftale med GolfExperten.
Fra Hammel blev det nævnt, at det kunne være svært at finde damer til D-rækken.
Den nederste handicapgrænse for damer i A-rækken blev bragt på banen af Bente Jensen fra Hals, idet der er ønske om at damernes hcp-grænser kommer længere ned, idet man føler at det er diskriminering af damer. Det blev påpeget at der indenfor DGU er forskel i handicapgrænser mellem herre og damer ved de forskellige turneringer. ev henvist til at i . ABCD vest og øst blev opfordret til at undersøge muligheden.
Preben Hanghøj afsluttede årsmødet med en tak til dirigent Kurt Jensen for hans myndige ledelse af årsmødet.
Referent Jill Hanghøj / 9. oktober 2011
Efterfølgende har bestyrelsen konstituerede sig, med følgende sammensætningen:
Formand og matchleder slutspillet: Preben Hanghøj
Næstformand og matchleder indledende runder: Steen Ogstrup
Matchleder indledende runder: Peder Jørgensen
Webmaster/kasserer: Jill Hanghøj