Referat fra årsmødet er nu på hjemmesiden
9. oktober 2011
Kære golfere
Vi åbner nu for tilmeldingerne til sæson 2012.
Tilmeldingsblanketten findes på hjemmesiden, og kan kun udfyldes elektronisk. Tilmeldings- og betalingsfristen er 1. december 2011.
På tilmeldingsblanketten skal klubberne registrere klubkoordinatoren, der i samspil med klubbernes holdkaptajner for de enkelte hold, får overdraget klubbens ansvar i forhold til Regionsgolf-Vest ABCD turneringen, med hensyn til matchernes afvikling og resultatindberetning. Det vil helt klart være en fordel såfremt holdkaptajnerne er på plads inden slutning af 2011.
Turneringsbetingelserne for 2012 findes også på hjemmesiden. Der er foretaget ændringer til følgende afsnit: Hjemmesiden, Turnerings gennemførelse, Pointsberegning i indledende runder & Slutspillet.
Kampprogrammet forventes at være på hjemmesiden i løbet af januar måned 2012, og til den tid vil alle klubkoordinatorer have adgang til menu ”Administration” på hjemmesiden.
Det forventes, at kampene i 2012 afvikles på følgende datoer:
Indledende runder: Mandagene 7/5, 14/5, 21/5, 4/6, 11/6 18/6
Slutspils runder: Mandagene 13/8, 20/8, 27/8, 3/9
Landsdelsfinaler: Søndag, den 16/9 – Hammel Golf Klub
Landsfinaler: Afvikles på Sjælland
Frem til den 15. november 2011 har klubkoordinatorerne fortsat adgang til administrationen på hjemmesiden, og under downloade findes der forskellige hjælpemateriale, der kan downloades:
· Brugermanualer til hjemmesiden
· Regionsgolf Danmarks logo i 2 udgaver
· Vejledning til klubkoordinatorer og holdkaptajner – vi erfarer at der hvert år kommer nye klubkoordinatorer og holdkaptajner til, og der opstår mange spørgsmål, og vi håber at disse vejledninger kan være en hjælp.
Klubberne opfordres til at etablere et link fra klubbens hjemmeside til www.regionsgolf-danmark.dk, således at alle interesserede kan følge med i turneringens udvikling.
Pbv
Preben Hanghøj
25. september 2011
Kære golfere
Landsfinalerne i A, B, C og D rækkerne er i dag afviklet på Kolding Golf Clubs bane. Der var spænding i luften inden dagens kampe, og mange havde benyttet sig af muligheden for prøvespil forinden. Tågen og disen lå tungt over banen, men solen fik hurtig magt og dagen var præget af et fantastisk godt vejr. Holdene var tændte, og der var god stemning og en god sportsånd blandt spillerne.
Landsmestrene i de 4 rækker blev:
A-rækken: Løgstør vandt over Hjortespring med 7-4
B-rækken: Silkeborg vandt over Trelleborg med 9-2
C-rækken: Sorø vandt over Mariager Fjord med 6-5
D-rækken: Faaborg vandt over Værebro med 6-5
Turneringsledelsen ønsker vinderne tillykke, og vil gerne sige tak til Kolding Golf Club for værtskabet samt til restauranten v/Sanne Moos Sterup for god forplejning.
Preben Hanghøj
Formand
Regionsgolf Vest ABCD
Stemningsbilleder fra landsfinale 2011
18. september 2011
Regionsfinale 2011 i det nordjyske!
Regionsfinalerne i Vest ABCD er netop afviklet på Jammerbugtens Golfklubs bane. I de 4 rækker dystede 48 entusiastiske golfere, der kom fra nær og fjern, om de 4 pokaler. Det fleste var taget til det nordjyske dagen forinden for at prøvespille banen, som er en velholdt bane anlagt i naturskønt område med bl.a skov og lyngbakker. Vejrguderne var til dels med os, og hulspils matcherne blev afviklet i en god sportslig atmosfære. Resultaterne blev:
A-rækken: Løgstør vandt over Varde
B-rækken: Silkeborg vandt over Nordvestjysk
C-rækken: Mariager Fjord vandt over Barløseborg
D-rækken: Faaborg vandt over Hjørring
Et stort tillykke til vinderne og turneringsledelsen ønsker held og lykke i Landsfinalen søndag, den 25. september på Kolding Golf Clubs bane, hvor vinderne møder regionsvinderne fra øst.
Turneringsledelsen vil gerne sige tak til Jammerbugtens Golfklub for værtskabet og en god dag.
Preben Hanghøj
Formand
Regionsgolf Vest ABCD
Regionsfinale 2011 Vest ABCD
|
|
|
|
|
Vinder A-rækken: Løgstør Golfklub
|
|
Runner-up A-rækken: Varde Golfklub
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinder B-rækken: Silkeborg Golf Club
|
|
Runner-up B-rækken: Nordvestjysk Golfklub
|
|
|
|
|
|
|
|
Vinder C-rækken: Mariager Fjord Golfklub
|
|
Runner-up C-rækken: Barløseborg Golfklub
|
|
|
Vinder D-rækken: Faaborg Golfklub |
|
Runner-up D-rækken: Hjørring Golfklub |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|